Kategorier
Bæredygtighed Garn Uld

Er uld bæredygtigt? Pt. 2

(English translation below)

I sidste blogindlæg skrev jeg om et, for mig, lidt kontroversielt emne. Jeg havde nemlig de kritiske briller på, og havde valgt at afdække mange af de miljømæssige og etiske problemer konventionel uldproduktion har haft gennem tiden. Det var ret deprimerende. Uld kan dog også, i min optik, være en virkelig bæredygtig fiber, og derfor lovede jeg til sidst i indlægget, at jeg ville skrive et opfølgende, lidt mere positivt, indlæg. Here goes!

De pointer, der ofte bruges, når man skriver om, hvorfor uld (som ikke er superwash-behandlet) er et super bæredygtigt materiale, er bl.a. at

  1. Uld kommer fra en vedvarende kilde – så længe vi har får, har vi uld, hvorimens polyester f.eks. er lavet af olie, der på et tidspunkt løber ud
  2. Uld har selvrensende egenskaber, og behøver ikke hyppig vask – hele 40% af et stykke beklædnings miljømæssige aftryk sker ellers i forbrugsfasen, bl.a. ved vask og strygning, så hvis man kunne skrue lidt på den knap, ville man nå langt1
  3. Dårlig lugt binder sig ikke til uldfiberen – igen, mindre vask
  4. Uld krøller ikke, og kan evt. rettes ud med lidt damp, igen – mindre strygning
  5. Uld er biologisk nedbrydeligt og komposterbart, under de rette forudsætninger i jorden. Som udgangspunkt nedbrydes uld på et halvt år, hvor polyester til sammenligning “nedbrydes” på 200 år2 – det vil sige, at det egentlig bare bliver til mikroplast. Det kan også bruges som gødning grundet uldens indhold af nitrogen.
  6. Uld er et enormt langtidsholdbart materiale og kan holde gennem generationer
  7. Uld kan recirkuleres – såfremt der ikke er blandet nylon eller elasthan i, kan man kradse et uldprodukt op og genanvende det til nyt garn eller f.eks. isolering
  8. Uld kan produceres på økologisk vis

…Og i SANDERMANNs tilfælde er ulden et affaldsprodukt, som ikke bliver udnyttet, og vi kan spore ulden 100%. Så fra et miljømæssigt perspektiv er der mange fordele. Men det vil faktisk ikke være mit fokus i dette indlæg, for da jeg forberedte sidste indlæg, kunne jeg se, at generelt, når der argumenteres for, at uldproduktion er ødelæggende for miljøet, er fårenes metangas-udledning, deres overgræsning af landarealer og livscyklusvurderinger (LCA), de mest populære årsager. Men man kigger ikke på det hele billede. LCA tager nemlig, så vidt jeg ved, ikke højde for, at får der på kontrolleret vis, og i de rette mængder, afgræsser store naturarealer, faktisk kan gøre gavn for biodiversiteten og jordens sundhed, som vi ser det ved naturpleje her i Danmark.

Hvad er naturpleje?“, spørger du måske. Der er flere grene af naturpleje, og en af dem er græsning af større naturarealer. Denne planlagte græsning har til formål at bevare eller forbedre den biologiske mangfoldighed og naturmæssige værdi. Dybegaarden Økologi – en af de gårde, SANDERMANN får uld fra, laver naturpleje med deres får og kvæg på hede- og skovarealer i Midtjylland. Den ene af ejerne, som har en PBA i jordbrug, fortæller mig, at på et af deres arealer er der kommet 27 blomsterarter, efter de har startet deres indsats med græsning der. Det synes jeg er spændende.

Derudover fortæller fåreavleren mig også, at det bedste man kan gøre er at udnytte et landareal og et husdyr så meget, som muligt, og på et niveau, hvor man bibeholder balancen. På deres naturplejeareal har de solcelleanlæg, der giver energi og varmt vand til husstande, og får, der både giver kød, uld, hundemad og sæbe. At græsset bliver spist, er desuden vigtigt, fordi græs udleder metangas, når det nedbrydes.

Hele problematikken med drivhusgasser fra græssende får bliver desuden af IWTO (den største internationale uldorganisation) adresseret med argumentet om, at planter via fotosyntese optager CO2, og når fåret græsser, optager fåret CO2, som ellers ville være i atmosfæren, mens græsningen giver plads til nye planter og spirer, der omdanner CO2 fra atmosfæren og binder den i jorden. Nu bliver det lidt teknisk, I know. Men pointen er at; fåret optager CO2, hvilket lagres i dyret, bl.a. i ulden, og fåret omdanner dermed CO2 til en langtidsholdbar, klædbar form. Så når du køber et uldprodukt, køber du faktisk dermed kulstof, der er inddrevet fra atmosfæren 1-2 år tidligere. Til sammenligning, når du køber et produkt af syntetisk materiale, såsom polyester eller akryl, som er lavet af olie, så køber du kulstof, der er lagret for millioner af år siden. Det synes jeg er værd at tænke over i hele denne komplekse jungle af argumenter for, hvad der er godt og skidt for klimaet.

Hvis du vil blive lidt klogere på naturpleje med får i Danmark, kan du se denne spændende udsendelse fra TV MIDTVEST, hvor man følger aktiviteterne på Lystbækgaard og får indsigt i fårehyrde-faget.

1: https://www.bbc.com/future/article/20200310-sustainable-fashion-how-to-buy-clothes-good-for-the-climate

2: Matilda Lee, Eco Chic: The Savvy Shoppers Guide to Ethical Fashion

3: https://nzwool.co.nz/about-wool/

ENG: IS WOOL SUSTAINABLE? PT. 2

In my last blog post I wrote a bit about why conventional wool is seen as a problematic fibre in terms of environmental sustainability. It was quite controversial for me, as I love the wool fibre, and it was rather depressing, too. So in this post I’m going to focus on the environmental pros of wool, and why I still think it’s one of the most sustainable fibres out there – if produce in the right amounts and sourced the right way. The usual arguments for why wool is such a great sustainable material are that:

  1. Wool comes from a renewable source – as long as we have sheep, we have wool
  2. Wool has self-cleansing properties and does not need washing – app. 40% of a piece of clothing’s environmental impact happens in the user phase due to washing and ironing
  3. Bad odeur does not bind itself to the wool fibre – again, less washing
  4. Wool does not easily wrinkle – again, less ironing
  5. Wool is biodegrable and compostable under the right circumstances
  6. Wool is a really durable material and can last through generations
  7. Wool can be recycled
  8. Wool can be produced organically

…And in SANDERMANN’s case, it’s a biproduct and waste product we can track 100%. So from an environmental point of view there are a lot of pros. But I will not be focusing on that in this post. When I did my last post I could see a lot of focus on methane gas emissions, overgrazing, and LCA’s showing a lot of problems. But you don’t see the whole picture, in my opinion. I question whether these LCA’s actually take into account the good grazing can do to the biodiversity and soil health of an area – when properly managed, as we see it in Denmark with nature conservation initiatives.

The owner of one of the farms from which SANDERMANN collects wool, tells me that on one of their fields 27 new breeds of flowers have appeared after doing nature conservation by managed grazing. In the sheep owner’s opinion, the best thing is to fully take advantage of an area, but in a balanced way, as they do with having a field full of solar cells and sheep, giving electricity and warm water for houses, and food, clothing and soap. She also says that it’s important the grass is being eaten, as it emits methane gas emissions when it biodegrades.

The whole debate on methane gas emissions is being adressed by IWTO (the global authority for standards in the wool textile industry) with the fact that the carbon in wool is derived from carbon from the pasture – and thus sequestered from the current atmosphere. Wool is produced in pasture systems, where the diet is dominated by grasses and herbs. These plants convert CO2 from the atmosphere into organic compounds using light energy – as part of the photosynthesis process which underpins most life on earth. Thus, when you purchase a wool garment, you are purchasing carbon sequestered from the atmosphere 1 – 2 years earlier. By comparison, the carbon in the major synthetic apparel fibres such as polyester or acrylic is extracted from fossil fuels (de-sequestering carbon originally stored millions of years ago).

I think that’s worth thinking about too, in this complex jungle of what is right and wrong in terms of enviromental sustainability.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *