Kategorier
Bæredygtighed Garn Uld

FOKUS PÅ FIBRE: MOHAIR

(English translation below)

Da der er kommet rigtig meget nyt mohair/merino-garn på shoppen (KIDMO, MOME fine og MOME) tænkte jeg, at det var på sin plads at skrive lidt om mohairfiberen, hvor den kommer fra og hvorfor den har været ret omdiskuteret på det seneste.

Helt konkret kommer mohairfibre fra mohairgeden – en ged med en lang krøllet uld i en skinnende cremehvid farve. Mohairgeden er af centralasiatisk oprindelse og hedder på engelsk “angora goat” fordi den især blev gjort populær af tyrkerne. Ankara hed førhed Angora, så deraf navnet. På dansk siger man dog ikke “angorauld” om denne type uld, da angorauld refererer til hårene fra en angorakanin. Forvirrende, I know.

Mohairgeden blev introduceret til bl.a. Sydafrika og USA i midten af 1800-tallet, hvor især Sydafrika har gjort ulden til en populær eksportvare. Og det er her problemerne med etik og dyrevelfærd indtræffer.

For et par år siden blev det nemlig afsløret, at man på visse sydafrikanske farme tog meget hårde metoder i brug, når man klipper og håndterer dyrene. Det var People for the Ethical Treatment of Animals, der viste videoklip af geder, der blev slæbt hen ad gulvet i hornene og benene, der blev skåret under klipningen og til sidst blev kastet gennem luften tilbage i båsen, når de var færdige. Jeg har personligt et ambivalent forhold til PETA, men deres videoer og billeder taler desværre for sig selv. Derfor gik en række af de store highstreet-brands ud og erklærede, at de ikke længere ville bruge mohair.

Står du og overvejer at købe et mohairprodukt, som er vildt billigt, er der nok en god sandsynlighed for, at det kommer fra en farm, hvor dyreholdene er store og håndteringen er gået stærkt. Store dyrehold kan desuden gå ud over biodiversiteten under græsning i oprindelsesområdet. Og dertil kommer også spørgsmålet om de menneskelige arbejdsvilkår, men dem ved vi umiddelbart ikke så meget om.

Derfor; stil spørgsmål til din forhandler – og som Tanja Gotthardsen skriver, så er der en standard på vej, der hedder Responsible Mohair Standard (RMS) fra den sydafrikanske mohairinsutri. Læs mere om det på deres hjemmeside her.

Hos SANDERMANN kommer al mohair i vores garner fra danske dyr. De er lavet i et samarbejde mellem danske mohairavlere på tværs af landet, som har kunne gå sammen og på den måde sikre større mængder, så at det kunne svare sig at få det spundet og farvet i Danmark. Her foregår klipning og håndteringen stille og roligt, og disse mohairavlere har mere dyrene for hyggens, græsningens og livsstilens skyld, end at skulle drive stor forretning på dem.

ENG: FOCUS ON FIBERS – MOHAIR

We’ve updated the shop with a lot of new yarns in mohair/merino wool (MOHA, KIDMO and MOME fine) and because of that I thought it would be relevant to talk a bit about mohair, where it comes from traditionally and why it’s been such a debated fibre lately.

Mohair comes from the angora goat, which is a goat with a long curly wool in a shiny and creamy color. It originates from central Asia and is called angora goat in English because the Turks made it very popular – Ankara is previously known as Angora thus the name.

In the middle of the 1800s the angora goat was introduced to the US and South Africa and especially the latter made mohair a big export success. This is where issues with ethics and animal welfare starts.

A couple of years ago it was revealed that certain South African mohair farms were very rough with their goats when they would shear and handle them. It was People for the Ethical Treatment of Animals that investigated and exposed video of goats being dragged, cut and thrown through the air. Personally I have a very ambivalent relationship with PETA, but the imagery talks for itself. As a result, some of the big highstreet brands banned the use of mohair.

So, if you’re considering buying a cheap mohair product, there’s a good possibility that that product originates from a farm where the herds are big and the hadling of the animals is done quickly, with no regard for the animal. Furthermore, big herds of grazing goats can have consequences for the biodiversity on the land where they’re grazing. And we have not even heard anything about the working environment for the human workers.

Remember to always ask questions about the supply chain, and if the supplier doesn’t have the slightest clue, it’s probably better to buy somewhere else. Also, there seems to be a standard called the Responsible Mohair Standard on the way, so keep and eye out for that as well. Read more here.

All of the SANDERMANN mohair yarns are made of wool from Danish goats. They’re made in a collaboration between several mohair breeders from across the country, so that they have been able to collect a bigger quantity of wool and thus make so many lovely colors. Here the handling of the animals is done in a mindful way and these mohair breeders are not in it for the business but as a hobby.