Kategorier
Bæredygtighed Garn Uld

HVORDAN FARVER VI VORES GARN?

(English translation below)

Vi er lige begyndt at sælge farvet garn (som f.eks. MERI fine i rustrød), og med det følger selvfølgelig noget information om, hvordan disse garner er farvet og hvordan vi selv farver, når det en sjælden gang sker.

Først vil jeg lige sige, at MERI fine garnet er et garn, der er opkøbt fra en af de gårde, hvor vi har hentet uld. Det er garner, som har været produceret til fåreavlerens egen gårdbutik, af uld fra hendes egne merinofår, men fåreavleren har aldrig kunne få dem solgt, og derfor har de ligget i sække og samlet støv de sidste par år. Og det er jo bare så synd. Så det vil sige, at disse garner er en slags deadstock-garner, som passer perfekt ind i SANDERMANNs univers.

MERI-garnerne er spundet og farvet hos Henrichsens Uldspinderi i Skive – tæt på Spøttrup, hvor fåreavleren bor. Jeg har derfor haft fat i Henrichsens Uldspinderi og spurgt lidt ind til farveteknik og miljø. Svaret fra spinderiet var:

“Henrichsens Uldspinderi farver udelukkende med miljøgodkendte farvestoffer. Miljø er i dag lige så en vigtig faktor som arbejdsforhold og dyrevelfærd og vi har været med i branchen så længe, at vi hele tiden bestræber os på at være på forkant med miljølovningen og allerhelst være foran. Farvestoffer udgår og nye kommer til. Her på stedet syrefarver vi. Farven trækker vi på ved temperaturstigning i forbindelse med anvendelse af svagt sure kemikalier. Der tages vandprøver, inden spildevandet lukkes ud. Farvestofferne er meget lys- og farveægte.”

Samtalen med Henrichsens, og feedback fra fåreavlere og andre gårdbutikker, giver mig det indtryk, at vi i Danmark har meget, meget stramme krav til farvning og spildevandsudledning, hvilket jo er godt, men hårdt for spinderiet. Jeg lærte også lige for nyligt, at Hjelholt Uldspinderi sender deres egen uld til England for at blive vasket og farvet, fordi de ikke har kapaciteten til at vaske og farve både deres egen uld, og den uld, de lønspinder for andre. De har skrevet lidt om vask og farvning på deres story i dag, hvor de fortæller, at de ikke ville kunne følge med de krav, der er til miljøstandarder i Danmark:

Hvordan foregår vores egen farvning ?

Når vi en sjælden gang selv farver garn, har vi brugt syrefarver fra en virksomhed, der hedder Granat. Helt præcist har vi brugt noget, der hedder Lanasyn-farver, som er sådan nogle små farvepigmenter, der er miljøgodkendt efter EU direktiv 91/155/EØF. Vi bruger altid “exhaust dye”-metoden, hvor vi lader uldgarnet suge al farvestoffet til sig, således at det vand, vi hælder ud i afløbet, kun indeholder en smule eddike. Uldgarnet gennemgår en række processer for at blive farvet:

  1. Uldgarnet skylles op i vand.
  2. Garnet bejdses med en grundopløsning, der indholder vand, salt, lidt eddikesyre og lidt sæbe (lyogen), således at fibrene tager bedre imod farven. Her ligger det i en halv time.
  3. Uldgarnet tages op af gryden og vandet trykkes let ud.
  4. Farvepulveret opløses i kogende vand.
  5. Farvepulveret hældes i ovennævnte blanding, uden garnet i, hvor det sies med en nylonstrømpe for at undgå skjolder. Mængden af farvepulver afhænger af farven, der ønskes. Til en pastelfarve bruger vi kun ca. 1 gram farve til ca. 20 liter vand.
  6. Uldgarnet lægges tilbage i blandingen og vandbadet opvarmes langsomt op til ca. 90 grader under omrøring. Her ligger det i en time, eller indtil den ønskede farve er opnået.
  7. Garnet afkøles i farvebadet, gerne til næste dag.
  8. Uldgarnet tages op og efterbehandles med lidt uldsæbe, skylles en sidste gang evt. med lidt almindelig husholdningseddike og hænges til tørre.

Farvning er foregået på mine forældres landsted i et bryggers med god mulighed for udluftning – så altså for hånd (med gummihandske) og i meget små mængder. Kemien er meget mild og uden tungmetaller. Det er altid noget særligt, når vi håndfarver garner, fordi man aldrig helt ved, hvordan resultatet bliver. Men når det så lykkes, eller man får et andet resultat, som man ikke havde kunne tænke sig til, bliver man helt vildt glad.

ENG: HOW IS OUR YARN DYED?

We just started selling dyed yarns (for instance MERI fine) and with that I thought it would be nice to talk a bit about yarn dyeing and how our yarns are dyed.

The MERI fine yarns I bought from a sheep breeder that I have already received wool from before, and these yarns were made for her own farm shop but she never sold them. They’ve been collecting dust in bags for years which I thought was a shame. The yarns are made of wool from her own herd of merino sheep and they’re spun and dyed at the local spinning mill in Skive. That led me to contact the mill and ask them a bit about the environmental standards they work with, and the reply was that they solely dye with environmentally approved dye pigments. The standards in Denmark are very strict and they try their best to be on the forefront of both environmental standards, securing animal welfare and having good, healthy working conditions. At this mill they use acid dyes for their wool and they test the water before they let it out in the sewer systems.

How do we dye ourselves?

Once in a while, we experiment with dyeing ourselves. When this happens, we use acid dyes called Lanasyn. Lanasyn dyes are environmentally approved by the EU and we always use the exhaust dye method, which means all the dyestuff is absorbed by the fibres and the wastewater therefore only contains a bit of vinegar. The wool yarn goes through a series of processes before it’s dyed:

  1. The wool yarn is soaked in water
  2. The wool yarn is put in a mixture of water, salt, white vinegar and some soap (lyogen)
  3. The yarn is removed from the mixture and the water is gently pushed out of the skein
  4. The dye pigments are mixed with boiling water
  5. The dye pigment bath is then poured in the above mentioned mixture without the yarn. The amount of pigments depend on what color you want. For a pastel color, we use 1 gram of pigments for 20 liters of water.
  6. The wool yarn is put in the bath and is heated slowly to a temperature of 90 degrees while stirring
  7. The bath is then cooled off, e.g. until the next day
  8. The wool yarn is to be taken out of the bath and rinsed with water and some wool soap. At last, it has to be rinsed again with just water and hung out to dry.

When we’ve dyed wool yarn ourselves, it has always taken place at my parent’s countryside house, with lots of ventilation, and by hand (wearing rubber gloves) and thus in very small quantities. The chemistry used in this method is very mild and without heavy metals. It’s always really exciting to dye yarn, as you never really know what result you get. But when you succeed you feel so good.