Kategorier
Bæredygtighed Europæisk Produktion Garn Uld

HVORFOR VÆLGE DANSK ULD?

(English translation below)

Af Sofie Christoffersen.

I tidligere blogindlæg er både fordele og ulemper ved uld beskrevet og diskuteret ud fra et bæredygtigt synspunkt, og forhåbentlig har du fået noget brugbart ud af den læsning, og forhåbentlig er du blevet lidt klogere på, hvorfor man hos SANDERMANN netop har valgt at arbejde med uld og uldproduktion. Hvis du ikke allerede har læst Er uld bæredygtigt? Pt. 1 og Er uld bæredygtigt? Pt. 2, så kan du læse eller genlæse ved at klikke på overskrifterne. Som du måske ved, er det ikke hvilken som helst uld, der bliver anvendt i produktionen af garner hos SANDERMANN. Ulden kommer, som bekendt, udelukkende fra lokale, danske fåreavlere. Det er til trods for, at uldproduktionen i Danmark mildt sagt ikke er den største.

Men hvorfor vælge netop dansk uld?

Mange er efterhånden bekendte med de mange egenskaber uld har; herunder at uld både er selvrensende og langtidsholdbart, ligesom uld kommer fra en vedvarende kilde, men disse egenskaber er naturligvis ens, om ulden er fra danske eller eksempelvis australske får.

Så hvad gør den danske uld så speciel, og hvorfor er det netop denne uld, der er omdrejningspunktet hos SANDERMANN?

[1]Uld- og tekstilproduktionen i Midtjylland, hvor SANDERMANN har sit studie, kan spores tilbage til 1600-tallet, og til trods for at 400 år er gået, spiller tekstil fortsat en hovedrolle i det midtjyske. Her ligger fårefarme og tekstilproducenterne fortsat, og man skulle hermed være tilbøjelig til at tro, at industrien benyttede lokale ressourcer. Desværre er det ikke tilfældet, hvad angår uld. Fårefarmene på egnen avler hovedsageligt fåreracer, avlet for deres kødegenskaber og som det er beskrevet under Produktion – Uld, er denne form for uld en smule mere grov, sammenlignet med den uld, man bruger i mode- og tekstilindustrien. Ulden bliver på baggrund af dette frasorteret, og går som oftest til spilde.

Men kan det virkelig passe, at denne uld ikke kan anvendes?

Modeindustrien på verdensplan er, specielt de seneste år, blevet kritiseret for at være en af verdens mest forurenende industrier; især hvad angår selve produktionen, der kræver store mængder af vand og kemikalier.

Kritikken er bestemt berettiget, da [2]modeindustrien står for hele 20% af den samlede forurening af ferskvand, ligesom industrien udgør hele 10% af de globale CO2-udslip, i alt 1,7 milliarder ton CO2 om året.

Foruden forurening, har modeindustrien ligeledes fået et plettet ry, set i forhold til dyrevelfærd. Når store fårehold bliver håndteret i de store uldproducerende lande, ses det ofte, at dyrevelfærden bliver tilsidesat til fordel for en automatiseret produktion. Hele håndterningen af flokken skal gå stærkt, hvilket kan føre til at dyrene bliver stressede og sommetider skåret under klipning. Fårene bliver, med andre ord, blot en kilde til en råvare, og ikke anset for at være et levende væsen.

Til forskel fra udlandet, er vi i Danmark væsentlig længere hvad angår dyrevelfærd. Herhjemme foregår størstedelen af klipningerne i et tempo, der hverken stresser eller skader dyrene fysisk. Generelt set behandles de danske får bedre; både hvad angår selve klipningen, men ligeledes i det daglige.

Et godt eksempel herpå er hos Får på Bjerget, Dorte Bruun, der privat har et fårehold. Det er her ulden til garnerne SUFFI og FINTE er fra. Hos Dorte bliver lammene, som i enhver anden dansk familie med husdyr, navngivet ved fødslen. Man får hos Får på Bjerget et klart indtryk af, at uldindustrien altså også kan håndteres langt mere humant, og på dyrenes præmisser. Dyrevelfærden vægtes højere end noget andet, og det bliver flittigt delt på Dortes egen hjemmeside, hvor der både kan læses om nulevende og afdøde får fra flokken.

Med indsigt i modeindustrien, såvel som i fåreproduktionen, er det højest bemærkelsesværdigt, at der tidligere ikke er blevet arbejdet på at benytte spildmaterialet i eksempelvis tekstilindustrien. For ved at anvende de lokale råmaterialer, mindskes transporten og udslippet af CO2 i samme forbindelse, ligesom råmaterialet ikke går til spilde.

Svaret ligger i, at man i branchen skelner imellem, om fårene er avlet på grund af deres kødegenskaber, eller på grund af deres uld. For som det tidligere er nævnt, så er ulden fra får avlet for selve deres kødegenskaber, en anelse mere grov.

Forbrugerne har efterhånden vænnet sig til, at deres tekstiler er bløde og billige, og i takt med udbredelsen af bomulds- og akrylgarner, er uld langsomt blevet en udskældt fiber, netop fordi mange føler uld kradser.

Hos SANDERMANN har man netop valgt dansk uld, da man værdsætter at kunne holde produktionen tæt på, helt fra uldfiber til færdigt produkt. Samtidig er det et bevidst valgt at fravælge konventionel mode, og i stedet arbejde med traditionelt håndværk. Der sigtes efter at drive en virksomhed, der er baseret på et koncept om, at produkterne skal sætte så lille et aftryk på planeten som muligt. I design- og produktionsprocessen er det overordnede mål at bruge lokale råmaterialer, der ellers ville være gået til spilde, og samtidig skabe så lidt spild i bearbejdningsprocessen som muligt.

Så du skal altså netop vælge dansk uld, fordi du vægter omtanke for miljøet, dyrevelfærd og kvalitet, højere end et billigere uldprodukt, produceret på den anden side af jordkloden med lille sporbarhed.

Har du lyst til at vide mere om SANDERMANNs arbejde med dansk uld, så kan det anbefales at læse Gennemsigtighed.


ENG: WHY CHOOSE DANISH WOOL?

In previous blogposts both the pros and cons of wool have been described and discussed from a sustainable point of view. Hopefully you got something useful out of the reading this and hopefully you’ve become a little wiser as to why SANDERMANN has chosen to work with wool and wool production. If you have not read Is wool sustainable? Pt. 1 and Is wool sustainable? Pt. 2, then you can read by clicking on the headlines.

But at SANDERMANN not just any wool is used in the production of the yarn. As you know, the wool comes exclusively from local, danish sheep farms, despite the fact that wool production in Denmark is, to put it mildly, not the largest.

But why choose Danish wool?

Many people are now familiar with the many properties of wool; that wool is both self-cleaning and long-lasting, as wool comes from a renewable source, but these properties are, of course, the same whether the wool is from Danish or e.g. from Australian sheep.

So, what makes the Danish wool so special, and why is SANDERMANN using precisely this wool?

[3]Wool and textile production in mid Jutland, where SANDERMANN is based, can be traced back to the 17th century, and even though 400 years have passed, textiles still play a major role in this area. Sheep farms and textile producers remain here, and it would be logic that the industry used local resources. Unfortunately, this is not the case with wool. The sheep farmers in the area mainly breed sheep breeds, bred for their meat characteristics and unfortunately, this type of wool is a bit coarse, compared to the wool used in the fashion and textile industry. Based on this, the wool is sorted out and is most often wasted.

But is it true that this wool cannot be used?

The Fashion industry worldwide has, especially in recent years, been criticized for being one of the world’s most polluting industries; especially as regards the production itself, which requires large amounts of water and chemicals.

The criticism is certainly justified, as [4]the fashion industry accounts for as much as 20% of the total pollution of fresh water, just as the industry accounts for as much as 10% of the global CO2 emissions, a total of 1.7 billion tons CO2 per year.

Along with the pollution, the fashion industry has also got a bad reputation when it comes to animal welfare. When a huge flock of sheep are handled in the large wool-producing countries, it’s often seen that the animal welfare is neglected in favor of automated production. The entire handling of the herd must go fast, which can lead to the animals becoming stressed and sometimes cut during shearing. The sheep becomes a source of commodity, and not considered to be a living being.

Unlike overseas, we in Denmark are significantly longer in terms of animal welfare. At home, most of the clipping takes place at a pace that neither stresses nor harms the animals physically. In general, the Danish sheep are treated better; both when it comes to the shearing, but also in everyday life.

A good example of this is Får på Bjerget (“Sheep on the Mountain”), by Dorte Bruun, who owns sheep as a hobby. This is where the wool for the yarns SUFFI and FINTE is from. At Dorte, as in any other Danish family with domestic animals, the lambs are named at birth. At Får på Bjerget you get a clear impression that the wool industry can also be handled much more humanely, and on the animals’ terms. Animal welfare is weighted higher than anything else, and it is diligently shared on Dorte’s website, where you can read about both living and deceased sheep from the herd.

With an insight into the fashion industry, as well as in sheep production, it is most remarkable that no work has been done in the recent years to use this waste material in, for example, the textile industry. Because by using local raw materials, the transport and emissions of CO2 in this context are reduced, just as the raw material is not wasted.

The answer lies in the fact that in the industry one distinguishes between whether the sheep are bred because of their meat characteristics, or because of their wool. Because as mentioned earlier, the wool from sheep in bred for their meat characteristics is a bit coarser.

Consumers have gradually become used to their textiles being soft and cheap, and in line with the currency of cotton and acrylics yarns, wool has slowly become a scolded fiber, precisely because many feels wool scratches.

At SANDERMANN, Danish wool has been chosen, as they value being able to keep production close, from wool fiber to finished product. At the same time, it is a conscious choice to opt out of conventional fashion, and instead work with traditional craftmanship. The aim is to run a company based on a concept that the products must leave as small an imprint on the planet as possible. In the design and production process, the overall goal is to use local raw materials that would otherwise have been wasted, while creating as little waste in the machining process as possible.

You should choose Danish wool, because you care about the environment, animal welfare and quality, more than a cheaper wool product, produced on the other side of the globe with little traceability.


[1] https://trap.lex.dk/Fra_hosekræmmere_til_modeindustri_i_Midtjylland

[2] https://pov.international/modeindustrien-sviner/

[3] https://trap.lex.dk/Fra_hosekræmmere_til_modeindustri_i_Midtjylland

[4] https://pov.international/modeindustrien-sviner/

En kommentar til “HVORFOR VÆLGE DANSK ULD?”

Spændende at læse – Ikke mindst som et vægtigt indlæg i klimadebatten og i debatten om forbruget af jordens ressourcer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *