Kategorier
Bæredygtighed Garn Uld

Er uld bæredygtigt? Pt. 1

(English translation below)

Mange har den seneste tid sat fokus på samme spørgsmål; Er uld bæredygtigt?

Du sidder måske allerede og har en forudindtagelse af, om uld er miljømæssigt bæredygtigt eller ej. I min optik er det en meget nuanceret diskussion, fordi det kommer an på, hvor ulden kommer fra, hvordan den er bearbejdet og hvordan den forbruges.

Som nogen af jer ved, har jeg en MA i bæredygtigt tekstildesign, og på min skole i London lærte vi tilbage i 2015 om HIGG-indexet, som er et index skabt af SAC (Sustainable Apparel Coalition), hvor man rangerede forskellige tekstile materialer på baggrund af deres aftryk på miljøet. Her scorede uld ret højt – dvs. at det blev vurderet som et ret ubæredygtigt materiale. Jeg var virkelig ærgerlig over denne opdagelse, da jeg havde hovedfokus på uld både gennem mit bachelor- og masterprojekt. Jeg har dog sidenhen fundet ud af, at HIGG-indexet kun kiggede på den konventionelle uldfibers tilblivelsesfaser og derfor gav det ikke et retvisende billede af, hvilket samlet miljømæssigt aftryk uld har. Man glemte altså lige at kigge på, hvilket aftryk materialet har, når det forlader fabrikken.

Af nysgerrighed tjekkede jeg forleden HIGG-indexet og fandt ud af, at silke, alpaka, bomuld, hamp, hør, acetat og uld i dag ligger højest på indexet:

Av for katten, det ser ikke godt ud for os, der er glade for uld.

Men hvorfor scorer uld så højt på dette index? Og kan uld så overhovedet være bæredygtigt? Lad os kigge lidt på de miljømæssige ulemper ved uld i dette indlæg, og så gemmer vi fordelene til næste indlæg, for dem er der mange af.

METANGAS

Uanset om de lever i Australien eller Danmark, så bøvser og prutter får. Det udleder metangas, ligesom med kvæg (dog tager de ikke en ligeså stor del af lagkagen, som kvæg gør). Det trælse, for at sige det på godt jysk, ved metangas er, at drivhusgaseffekten af metan er 25 gange kraftigere end effekten af CO2-udledninger1. I Danmark tænker jeg ikke, at det er et mærkbart problem i forhold til får, men de farme, hvor konventionelt produceret uld kommer fra, har enorme mængder får, og de sætter dermed et lidt andet aftryk på klimaet. Den største “sheep station” i Australien, Rawlinna, havde i 2018 64.000 merinofår. 64.000! Til sammenligning har vi i alt i Danmark ca. 100.000 moderfår, med alle racer inkluderet. På landsplan har de i Australien ca. 70 millioner får. Godt nok har de også helt andre landarealer, end vi har, men hold op, det er mange får.

BARSK HÅNDTERING

Når man har så store fårehold, som man har i de store uldproducerende lande (1. Australien, 2. Kina, 3. USA, 4. New Zealand og 5. Argentina) kan der dermed heller ikke gives ret meget opmærksomhed til det enkelte får, og derfor bliver håndteringen af dyrene ofte barsk og automatiseret. Jeg bryder mig personligt ikke om at se videoer af klipning fra f.eks. Australien, hvor det går sindssygt stærkt og dyrene bliver kastet rundt. Dyrene bliver stressede og sommetider skåret af klipperen, og det er ikke dyrevelfærd i min optik. Herhjemme er de mange klipninger, jeg har været vidne til, altid foregået roligt og med stor hensyntagen til dyret.

UETISKE TILTAG

Masseproduktion af uld har derudover også gennem tiden motiveret både forskere og fåreavlere til at finde måder, hvorpå man kan optimere især klippeprocessen på. Derfor fandt australske forskere tilbage i 90’erne på at indsprøjte et hormon i merinofår, som gjorde, at ulden efter 10 dage kunne pilles af med et plastikdækken2, hvorefter uldvæksten på fåret kunne forsætte. De eneste ulemper, som man talte åbent om, var, at hunner, der var ilæmmet (gravide), ofte aborterede, og at fårene mistede deres appetit i et døgns tid. Jeg tror dog ikke metoden var så populær, da den var dyr, men hvis du googler “BioClip wool harvesting”, ser det umiddelbart ud til at den stadig er i brug.

Og så var der lige den om mulesing, hvor halen og den rynkede hud på bagpartiet af fåret bliver skåret af uden bedøvelse, for at undgå, at fluelarver sætter sig omkring endetarmsåbningen, kravler ind, og slår fåret ihjel indefra. Selvom det skulle have været udfaset, foregår det stadig i 2020, ifølge dette klip fra ABC News Australia. Det her er altså ikke noget, der foregår i Danmark, by the way.

VANDFORBRUG

Sidst, men ikke mindst, så skal vandforbruget også adresseres. Her er konventionel uld den helt store, men lidt oversete, synder. Det var virkelig svært at finde tal på, hvor meget vand der går til et kg. uld, ligesom man kan finde det med bl.a. bomuld, og når jeg fandt tal, var der ingen kilder. Men ifølge the Sydney Morning Herald, bruger 1 kg. konventionel uld 170.000 liter vand3. Yikes! Hvordan det helt præcist er målt, skriver de intet om, men jeg har læst her, at det skulle være baseret på en livscyclus-analyse, som kigger på hele fårets liv, og det regnvand der konsumeres gennem dets levetid, og de efterfølgende steps i bearbejdningsprocessen af uldfibrene (f.eks. ved scouring, superwash-behandling, vask og farvning). Du kan læse om en af forarbejdningsprocesserne, superwash, i forrige blogindlæg.

KONKLUSION

Uld er altså ikke bæredygtigt, bare fordi det er uld. Det skal man huske. Det er så sindssygt vigtigt at have en sund form for skepsis og stille spørgsmålstegn ved, hvordan et uldprodukt er fremstillet. Er den masseproduceret i ubegribelige proportioner, og samtidig vildt billig, så er der sandsynligvis nogen, der har lidt last et sted ude i leverandørkæden.

Det har været svært at finde tal på, hvordan uld klarer sig miljømæssigt, efter det har forladt fabrikken, men det vil jeg kigge nærmere på i næste blogindlæg, hvor jeg vil fokusere på fordelene ved uld, og hvordan det kan være det (måske) mest bæredygtige materialevalg. “What?”, tænker du måske efter dette indlæg. Jo, jo, jeg mener det skam seriøst.

1: https://lbst.dk/tvaergaaende/klima/landbrugets-drivhusgasudledninger/#c50790

2: https://www.latimes.com/archives/la-xpm-1991-08-26-fi-1008-story.html

3: https://www.smh.com.au/environment/sustainability/new-labels-to-wring-out-waste-20090201-gdtbwp.html

ENG: IS WOOL SUSTAINABLE? PT. 1

Lately I’ve read a lot of articles and blog posts on whether wool is sustainable or not. In my opinion, it depends very much on where the fiber is sourced from, how it’s processed and how it’s used by the consumer.

As some of you know, I have a master’s degree in sustainable textile design and at the college in London I studied at, we were taught about the HIGG index back in 2015. The HIGG index was an index created by the Sustainable Apparel Coalition that scored different textiles on how climate friendly they were. To my surprise, wool scored high numbers which meant it was concluded to be a rather unsustainable material. I was really sad to learn this, as both my BA and MA projects were about wool and I had come to love this material a lot. I’ve found out since that the HIGG index is only assessing the processes until the material leaves the factory gate and thereby they leave out the whole consumer phase and what happens at the product’s end-of-life. And when talking about the environmental impact of wool, I think that’s an extremely important thing to assess, too.

For fun I took a look at the HIGG index the other day and found that wool is still scoring very high numbers on the index:

It doesn’t look good for wool lovers, that’s for sure.

But why is wool being assessed as one of the most unsustainble materials on level with cotton and acetate, according to the HIGG index? Let’s take a look:

METHANE GAS

Sheep will burp and fart, no matter where in the world they’re living. That means methane gas emissions and that’s not good. Although methane emissions are lower than carbon dioxide emissions, it is considered a major greenhouse gas because each methane molecule has 25 times the global warming potential of a carbon dioxide molecule1. I’m not under the impression that this is a big problem in Denmark but at the biggest sheep station in Australia, Rawlinna, they had 64.000 merino sheep in 2018 – and that’s just one station. 64.000! To comparison, we have 100.000 ewes in Denmark in total, including all breeds. In Australia they have 70 million sheep in total. I know they have a totally different landscape than us, but still – that’s a lot of sheep.

ROUGH HANDLING

When you’re dealing with sheep herds of that scale, as they do in the biggest wool producing countries (1. Australia, 2. China, 3. USA, 4. New Zealand and 5. Argentina), every process has to be optimised and as automatised as possible. Often, the handling of the animals become rough and I personally don’t like to see videos of sheep shearing in e.g. Australia where the animals are being thrown around like puppets and cut by the shears, leaving them bleeding and stressed out. By the way, the shearing process is not like this in Denmark at all. When I have witnessed sheep being shorn, the professional shearer has always been very mindful of the animals.

UNETHICAL TREATMENT

In the 90’s, scientists in Australia came up with a new way to optimize the shearing process by injecting merino sheep with a hormone that made them shed their fleece in 10 days, but still allowing the wool to grow out again afterwards. The only downsides that were adressed openly were that when injected with the hormone, most pregnant ewes suffered abortions, and both males and females lose their appetite for a day2. I mean… Wow. I don’t think the method was popular due to high costs but it seems like it still exists if you google “BioClip wool harvesting”.

And then, of course, there are all of the stories about mulesing, where the tail and part of the back end of the sheep is cut off with no pain relief – a procedure that has been talked a lot about in the media, and was supposed to be phased out by now, but according the ABC News Australia is still happening in 2020. This is not something that happens in Denmark, by the way.

WATER USE

OK, this one you need to be ready for. I had a really hard time finding numbers of the water footprint of wool products, but the Sydney Morning Herald reports that 1 kg. of wool uses 170.000 litres of water3. Yikes! They write nothing about what the source of the number is, but I found this blog post saying that it includes the entire life of the sheep and all of the rainwater consumed plus the water used in the conventional processes of turning the fibres into yarn (scouring, superwash, washing and dyeing e.g.). You can read about the environmental hazards of superwash wool in the previous blog post.

CONCLUSION

So, to sum up, I think it’s important to state that wool is not just sustainable because it’s wool. It’s more nuanced than that. As with so many other things, it’s so important to think about if a product has been mass produced, sent from the other side of the world, and is still cheap, someone or something out there probably has suffered in the process.

It has actually been extremely difficult to find numbers on how wool is performing environmentally in the phase from factory gate to end-of-life but I’m going to investigate this in my next blog post where I will be discussing the pros of wool and talking about why I think – if sourced correctly – it’s one of the most sustainable materials out there. Quite controversial after this blog post, I know. But I mean it.

1: https://climatechange.lta.org/get-started/learn/co2-methane-greenhouse-effect/

2: https://www.latimes.com/archives/la-xpm-1991-08-26-fi-1008-story.html

3: https://www.smh.com.au/environment/sustainability/new-labels-to-wring-out-waste-20090201-gdtbwp.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *